YourDomain.Com © 2006 

Om Tina la Cour
 
Jeg er født i 1973 - og har boet i Odense, indtil jeg begyndte at læse i Århus. Jeg er uddannet fra Århus Universitet som psykolog i 2000. Jeg har siden boet i København og arbejdet i PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) i Næstved Kommune, samt i Familierådgivningen i Vallensbæk Kommune. Her sagde jeg farvel, fordi jeg i 2006 flyttede tilbage til Odense med mand og børn.

Jeg er autoriseret af Psykolognævnet, Socialministeriet.

Jeg er vild med at være psykolog. Jeg elsker at få lov til at tale med mennesker, som har truffet en beslutning om at forandre noget i deres liv. Jeg synes selv, jeg er god til at møde mennesker, hvor de er - og jeg sætter en ære i ikke at være alt for "alvorlig" eller "intellektuel". Jeg er god til at være omsorgsfuld, når man har brug for det - men jeg er også god til at kalde en spade for en spade og udfordre dig, hvis situationen kræver det. Jeg er en uhøjtidelig person, som kan lide at grine - og vi griner faktisk ret ofte inde på mit kontor!

Jeg har talt med alle slags mennesker i min psykologpraksis... Folk med arbejde og uden arbejde... ufaglærte og højtuddannede... Unge mennesker, der ikke har det godt med sig selv og som måske skærer i sig selv, har spiseforstyrrelser eller drikker for meget. Voksne, der føler, deres liv har formet sig anderledes, end de havde håbet - privat og på arbejde. Forældre, der synes, hverdagen med børnene er blevet for svær; for travl, for fuld af konflikter med de små mennesker. Par, der skændes og lever med konstant brok og mistillid til hinanden. Samt par, der har besluttet, at en separation er nødvendig, men synes det er svært at samarbejde og tale sammen.

Fælles for dem alle er ønsket om forandring.

Fælles for dem alle er, at de ønsker at blive taget alvorligt.

Jeg har lært utroligt meget af alle de mennesker, der har været forbi mit kontor. Hver gang bliver man lidt klogere på mennesket; hvor kompliceret livet kan være; men også hvor ens vi alle er i de ting, vi ønsker for os selv og vores familie.

Jeg arbejder hele tiden på at sikre et højt kvalitetsniveau i min arbejdsmetode ved løbende at efteruddanne mig. Derudover får jeg løbende supervision.

 

Coaching og udvikling »

Stress »

Angst »

Familie »

Parforhold »

Skilsmisse »

Unge »

Selvværd »

Krise og sorg »

Workshops »

Tinas blog »

Terapiform »

Links »

 

 
Cand. psych. Tina la Cour -  Autoriseret psykolog
 
Grønnegade 30-32, 2. sal - 5000 Odense C
Tlf. 26252425 - Mail: tina@lacour.dk